Archive for the ‘1’ Category
Seriøst og sjovt
En medarbejder i hjemmeplejen i København er glad for sin arbejdsplads. Så glad, at hun har fået tatoveret navnet Hjemmeplejen 2100 Ø ind over sin højre ankel. Læs om hjemmehjælperen i det nye nummer af KONZENS, som Tendens producerer for KL og KTO. Blandt de seriøse emner er en reportage om, hvordan Holstebro kommune har håndteret drabet på en socialrådgiver i kommunens jobcenter. Og et interview med Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), om at lytte til medarbejderne.
Du finder linket til e-udgaven her
http://www.flipmaker.com/Secure/ShowCat.aspx?key=f3c2f8438f2e65f201fc9480fb4d80ccdc637368
og YouTube kanalen her: www.youtube.com/konzens1
God forhøjelse!
OBS – en overraskelse!
Hvad er det der kravler ud af et legetelt og siger noget vigtigt om en ny lov?
Få svaret på DR TV når Tendens første OBS-indslag bliver sendt i slutningen af april.
OBS står for Oplysning til Borgerne om Samfundet. Større bliver det ikke (-:
Helle
Respekt for tradition
Tendens fortsætter samarbejdet med AlmenNet om at støtte fremtidssikringen af almene boliger i tekst og billeder. Læs hvordan man sikrer en modernisering med omtanke for datidens bygningskultur. “Man skal have respekt for dem, der har slået stregerne en gang,” siger teknisk chef Torben Hangaard, der er en af drivkræfterne bag projektet “Bygningskultur og bevaring af arkitekturens og byggeteknikkens tidsepoker i den almene sektor.” Se web-reportagen på www.almennet.dk
Helle
Studentermedarbejder i Tendens

Næste gang du ringer til Tendens kan det være du får fat på Thomas Lorentsen. Thomas er 26 år og fra 1. februar er ansat som studentermedarbejder i Tendens. Han er multimediedesigner og i gang med at læse e-conceptudvikling på Københavns Erhvervsakademi. Thomas skal være med til at løfte et par større onlineprojekter her i løbet af foråret. Og se med friske øjne på det vi leverer. (-:
Helle
Varme tendenser: KONZENS#2

Konzens #2 interviewer formanden for foreningen Offentlige HR-chefer Charlotte Hervit
Foto: Thomas Steen Sørensen
En stærk HR-chef, en krævende finansminister og forfatteren Suzanne Brøgger om situationen i Løve og andre udkanstkommuner. KONZENS #2 er på gaden med varme tendenser, også fra landets største personalemesse i Bella Center.
5500 deltog i Personalepolitisk Messe 2010. På magasinets YouTube channel finder du cases fra messens workshops og interview med en fremtidsforsker, en borgmester og en organisationspolitiker blandt andet om hvad krisen gør ved det kommunale arbejdsmarked.
Primadonnaer og plejehjemsledere

Primadonnaer er en ny betegnelse for den gruppe medarbejdere, der er krævende, selvhøjtidelige – og værdifulde for arbejdspladsen. Forsker Helle Hegn fra CBS fortæller om dem på en ny video, produceret af KONZENS om Personalepolitisk Messe 2010 i Bella Center. Her går direktør Agi Csonka fra Danmarks Evalueringsinstitut i krig med forskellen på den private og offentlige leder: Den første har Armani jakke og fører sig selvsikkert frem mens den anden sniger sig langs panelerne i en striktrøje…På videoen møder du også en ægte Hverdagsmester, en plejehjemsleder fra Skalborg. Og ser et rollespil om, hvordan man rådgiver en medarbejder, der er blevet lidt for rund. Tjek www.youtube.com/konzens1
Godt nytår!
Travlhed op til jul betød at der ikke blev tid til en glædelig jul hilsen - så her er ønsket om et rigtig godt nytår!
Tak for samarbejde, spændende projekter, udfordrende opgaver, modspil, konstruktiv kritik, venlige ord, ros og opbakning i 2009.
Certificering i Prince2
En systematisk projektledelse er en fordel for alle, der er involveret i både kreative og tekniske processer. Tendens arbejder med begge dele. Derfor har jeg gennemført det anerkendte Prince2 kursus-forløb i projektledelse, der slutter med en eksamen. Jeg bestod og er nu certificeret projektleder.
Helle
Video fra Personalepolitisk Messe
Tendens samarbejder med konsulentvirksomheden Navigent om en videoproduktion fra Personalepolitisk Messe 12. januar i Bella Center i København.
5000 beslutningstagere fra kommunerne møder op for at diskutere trivsel på de kommunale arbejdspladser og høre gode historier fra hverdagen.
Arrangør er KL, Danske Regioner og KTO. Navigent er projektleder på det store arrangement, som også kårer en ‘hverdagsmester’ i at skabe en god stemning på arbejdspladsen.
Video-dækningen suppleres af artikler i 2. udgave af magasinet KONZENS, der udkommer i slutningen af januar 2010.
KONZENS #1 er i luften
Tendens har på to måneder konceptudviklet og produceret et nyt magasin for Kommunernes Landsforening og forhandlingsorganisationen KTO. KONZENS # 1 udkommer i dag, både på print, web og med en channel på YouTube. Magasinet henvender sig til politikere og beslutningstagere i kommunerne. Læs med i onlineudgaven her eller på www.personaleweb.dk
Se channel på www.youtube.com/konzens1
God fornøjelse!
Helle



